Danmarks sidste daglejere er fleksible specialister

Losseklubben af 1944 på Esbjerg Havn har netop fejret 75-års jubilæum. Den repræsenterer næsten 200 havnearbejdere, hvoraf de 130 er løstansatte. Og gennem klubben hyrer havnens virksomheder folk ind med timers og nogle gange kun minutters varsel. Havnearbejderne mener selv, at de blandt andet har overlevet i faget i så mange år ved at være ’fleksible specialister’.

De kender hverken arbejdstid eller indkomst før dagen er omme. Ja, faktisk møder de ind uden at vide om der overhovedet er arbejde til dem.

Alligevel vil mange af dem ikke bytte arbejdet som havnearbejder og løstansat på Esbjerg Havn ud med noget.

”Det er en livsstil, der går i blodet på dig,” siger Brian Reichle. Han har arbejdet på havnen gennem godt 30 år, og er leder af Losseklubben af 1944, som står bag organiseringen af arbejdet med havnearbejderne.

Denne dag er vi i mønstringshuset på Esbjerg Havn, og bag ham sidder godt 100 mand i orange arbejdstøj. De er samlet denne fredag klokken 13.00, for nu skal arbejdet i weekenden fordeles, og på tavlen står de opgaver, som virksomheder på havnen har ringet ind.

”Lørdag klokken 13.00, DFDS, Trosse. Søndag, bilhold cirka 30 mand,” står der blandt andet. De fleste af de fremmødte er dele af faste hold på fem personer. Når de faste hold på vagt har fået opgaver, fordeler mønstringsformanden opgaverne blandt de øvrige løsarbejdere, som er til stede. Det hele foregår i næsten tavshed. Med lav stemme fordeler mønstringsformanden arbejdet.

Formanden hedder Rene ’Basse’, og da der hurtigt kun er ét kranjob til overs denne lørdag, må to mand trække lod med et kort fra et kortspil om hvem af dem arbejdet går til. Den anden må så holde ufrivilligt fri. Ingen hyre den dag.

Sådan fungerer praktikken hver eneste dag, når opgaverne på havnen skal fordeles. Fremmøde i mønstringshuset og forhåbentlig et job. Og dagen efter kører det hele forfra igen.

”Vi joker lidt med det og siger, at vi bliver fyret hver eneste dag,” siger Brian Reichle.

Fredag er der tre mønstringer. Den første er klokken 7.00, den anden 10.00 og den tredje uddelegerer arbejdet for weekenden klokken 13.00.

I den aktuelle uge har der været brug for 70-80 mand hver dag, mens fredag formiddag var lidt stille. Det betød, at mange af de fremmødte måtte køre hjem igen uden job eller blev og hyggede med kollegaer i mønstringshuset. En mildest talt usædvanlig situation for langt de fleste lønmodtagere. Men det trives Losseklubbens medlemmer godt med.


I mønstringshuset på Esbjerg Havn samles havnearbejderne for at fordele dagens opgaver. 

Samme metode som for 150 år siden

De 100 mand i orange arbejdstøj i mønstringshuset ankommer roligt i minutterne før klokken 13.00.

Ved at ankomme til mønstring er de en del af en meget gammel tradition på havnen. 

 ”Det har stort set fungeret på samme måde gennem godt 100 år,” siger Brian Reichle. En af de eneste forskelle er, at det nu ikke er arbejdsgiverne, der står og vælger arbejderne. Det organiserer Losseklubben af 1944 selv.

Det er også en del af forklaringen på, at det er en veltilfreds flok mænd i mønstringshuset den fredag i september.

”Historien om løsarbejdere på Esbjerg Havn er ikke historien om folk med dårlige vilkår, der hænger på kanten af arbejdsmarkedet og er løsarbejdere af nød. Det er historien om glade mennesker, der elsker at komme på arbejde. Det er 60 procent livsstil og 40 procent arbejde,” siger han.


Der er god stemning i mønstringshuset. 

Deleøkonomisk arbejdsstyrke

 Ifølge direktør på Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, et eksempel på en effektiv, fleksibel arbejdsstyrke på havnen, der kan minde om deleøkonomi.

”Selvom Losseklubben anno 1944 er 75 år gammel, er den jo et eksempel på deleøkonomi. Det er bare ikke elbiler, men arbejdskraft, som havnens virksomheder deler. Havnearbejderne er jo et godt eksempel på, hvordan det øger fleksibilitet og effektivitet. To parametre som er essentielle for havnedrift”, siger Dennis Jul Pedersen. Han mener, at havnearbejderne er unikke.

”Havnearbejdernes Losseklub anno 1944 er enestående i Danmark. Når virksomheder kan leje arbejdskraft med timers varsel i kort tid, er det ikke nødvendigt for det enkelte selskab at ansætte egne havnearbejdere, men alle selskaberne på havnen deles om arbejdskraften Losseklubben har til rådighed. Det er enestående,” siger han.

Ifølge Dennis Jul Pedersen, har udviklingen også medført, at havnearbejderne i Esbjerg er nogle af de mest effektive i Europe. De kører 100 trailere i timen, når der losses og lastes skibe, men de har også verdensrekorden i flest offshore vindmøller, hvor de har håndteret mere end 20 Gigawatt ud fra Esbjerg Havn.

”Det er ikke helt ligetil. Det gods er tunge dele som skal behandles med omhu og skader skal udgås,” siger Dennis Jul Pedersen.

Samarbejde

Havnearbejderne er stærkt organiseret i Losseklubben og er vant til at høre, at de er besværlige. Sådan ser de det ikke selv.

”Vi er udpræget fleksible. Virksomhederne kan ringe til os selv efter mønstring og alligevel få hjælp på selve dagen,” siger Brian Reichle.

Han synes også, at de har et super godt samarbejde med Esbjerg Havn. Brian Reichle sætter sig ned med Dennis Jul Pedersen en gang om måneden og taler på forkant om udfordringer og løsninger.

Brian Reichle mener også, at Losseklubben har et rigtigt godt samarbejde med de forskellige virksomheder på havnen.

”Der opstår da nogle gange lidt problemer, men det lykkes altid at redde trådene ud. Er der en udfordring, så tager jeg en kop kaffe med virksomheden samme uge, og så får vi som regel løst problemet,” siger Brian Reichle.


Det er ikke længere arbejdsgiverne, som vælger arbejderne, men medlemmerne af Losseklubben selv. 

På Havnen

I en kran højt hævet over havnen sidder Jørgen og styrer kranen. Han blev fra morgenstunden hyret til at losse skibet Eurus Express fra Fredericia med nogle containere, sammen med virksomhedens Nor Seas faste folk. Han styrer effektivt Liebherr 280-kranen og får sat et par containere sikkert og præcist på dækket, så frokosten kan nås 12.00.

Opgaverne på havnen er mangfoldige og hovedreglen er, at medlemmerne af Losseklubben ikke ved, hvad dagen byder på. I gamle dage kunne de slæbe flæsk og sække med kartofler, men den slags løft er fortid. Der er flere maskiner på havnen nu og der bliver lastet og losset vindmøllevinger, kørt pakkepaller, hjulpet med kranerne og ikke mindst flytte de 70.000 biler, der årligt ankommer til havnen. Største udfordring er nok at flytte mølle-dele, der vokser og vokser i størrelse.

”Vi har for eksempel netop fået specialuddannet 10 mand, der skal køre SPMT for at flytte naceller,” siger Brian Majland, der er formand for havnearbejdernes landsklub og hører også til på Esbjerg Havn.

Han mener, at havnearbejderne på Esbjerg havn med tiden er blevet til noget helt særligt.

”Vi er jo fleksible specialister,” siger han.

Og hvor havnearbejdere tidligere var ufaglærte, er billedet i dag et andet.


Jørgen fra Losseklubben anno 1944 er blevet hyret ind til at styre kranen.

Uddannelsen

Esbjerg Havn begyndte som en eksporthavn og blev siden fiskerihavn og har løbende udviklet sig, så der nu bliver håndteret både vind, olie og RoRo. Kravene til havnearbejderne er ændret, så det er slut med at slæbe kartoffelsække på 50 kilo på ryggen.

”Det er ikke idiotarbejde, og der er klart blevet plads til færre skæve eksistenser. Vi er ikke amøber, der står og råber bandeord på havnen og drikker øl,” siger Brian Reichle med et grin. Kravene til kompetencer fik for godt 10 år siden Losseklubben til at være med til at tage initiativ til en uddannelse for havnearbejdere. ’Havne- og Terminal Uddannelsen’ fik uddannet det første hold på 16 mand i 2012. Det krævede en del overtalelse. Ikke kun at få virksomhederne med på tanken, men også havnearbejderne selv. Ifølge Brian Majland, der er formand for havnearbejdernes landsklub, har mange af havnearbejderne ikke de bedste minder fra skoletiden.

”Mange er enten blevet mobbet eller har ikke passet ind i skolen. De har en skræk for skolebænke, så det var en kamp at få dem overbevist om, at uddannelsen var en god idé,” siger han.

Brian Heise, som var med til at etablere uddannelsen via 3F Transport i Esbjerg, er enig. Men til gengæld har han oplevet, hvordan de nu godt 130 havnearbejdere, der har gennemført forløbet, og står med svendebrevet i hånden, er stolte.

”Det handler ikke så meget om de 4 kroner mere i timen, de kan få. Men der er en faglig stolthed, som de kan tage med. Og så bliver de jo altså også dygtigere. Kravene til havnearbejderne vokser og vokser,” siger han.

Havne – og Terminal Uddannelsen er en 2 til 3-årig lang uddannelse. Her sikres det blandt andet, at havnearbejderne har været igennem en køreuddannelse, lastsikring, håndtering og anhugning, IT på havnen samt kommunikation. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Uddannelsen er også med til at sikre, at havnearbejderne bliver sparringspartnere. Blandt andet på sikkerhed.

”Vi tænker jo med, når vi får en opgave, og rådgiver kunderne. Det gælder vores egen sikkerhed, men det gælder jo også i høj grad det dyre gods, som vi håndterer,” siger Brian Majland.  

Ikke alle får arbejde

”HOLD KÆFT,” råber Rene ’Basse’. Dagens sidste mønstring er ikke slut endnu, og der skal ro i lokalet, så tjanserne i weekenden kan blive fordelt i god ro og orden. Det er denne artikels forfatter, der har talt for højt, og som bliver sat på plads. Der er ikke jobs til alle den dag, så en del må tage slukørede hjem.

”Vi ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, eller om der overhovedet kommer noget arbejde de næste tre måneder. Men det er jo vores livsstil, og det lever vi med,” siger Brian Reichle. Hvis en mand bliver sendt hjem uden arbejde den dag, så kan han måske få supplerende dagpenge.


Det er ikke altid, at der er arbejde til alle. Heldigvis er der en ny mulighed igen i morgen. 

Meget at være stolte af

I anledning af 75-årsjubilæet har der været tid til eftertanke.

Brian Reichle mener, at havnearbejderne har meget at være stolte af, og at havnens virksomheder får en vigtig hjælpende hånd.

”Havnearbejderne sikrer at arbejdet bliver udført effektivt og kompetent, i takt med den udvikling som havnen har gennemgået. Vi har fulgt med gennem årene og sørget for at få de rette kompetencer og uddannelser, så vi til enhver tid kan løse alle de opgaver, der er brug for. Vi har gennem de sidste 10 år udviklet vores helt egen havne og terminaluddannelse. Når vi ser tilbage, er vi stolte af vores arbejde, og vi mener, at vi har del i den succes, som Esbjerg Havn er,” siger Brian Reichle.

Fakta

- Losseklubben af 1944 består af omkring 200 medlemmer inklusive fastansatte terminalfolk hos nogle af havnens virksomheder.

- På en mønstring er der typisk otte faste hold, som hver består af fem mand. Derudover op til 100 løsarbejdere udenfor de faste hold. Blandt andre folk der tidligere arbejdede på DFDS’ terminal. Antallet af medlemmer er vokset de senere år.

- Alle kan møde op og tage arbejde på havnen, men der er særlige kompetencekrav til en række ting. For eksempel at føre en kran eller stå for radioen ved losning.

- Losseklubben følger havnens hjemmeside, hvor de kan få overblik over de anmeldte aktiviteter på havnen. På den måde kan de forudsige behovet, og hvor mange havnearbejdere, der er brug for i forbindelse med mønstring.

- Losseklubben har været involveret i at udvikle havnearbejderuddannelsen sammen med andre større havne i som Aarhus og København. Det er en faguddannelse, der ender med svendebrev. 130 er kommet igennem siden 2012. Elever får merit for den tid, de i forvejen har været havnearbejder.

- Der efteruddannes hele tiden, så kompetencerne matcher kundernes behov.

Tilbage til nyhedsoversigten