Årsmøde 2019: Esbjerg Havn i fin form og spændende perspektiver i Nordsøen

Godt gang i vindforretningen, mere RoRo-gods og flere skibsanløb betyder, at Esbjerg Havn også i 2018 leverer et tilfredsstillende resultat, fortalte formand Flemming N. Enevoldsen på Esbjerg Havns årsmøde. Samtidig ser udsigterne for havnens tre forretningsområder generelt lovende ud og flere talere mente, at potentialet i Nordsøen langt fra er forløst endnu.

”Hvis vi i Danmark formår at gribe chancen, så kan Nordsøens vindhub vise sig at blive den grønne pendant til det norske olieeventyr. Potentialet er enormt.”

Sådan sagde administrerende direktør i Energinet Thomas Egebo på Esbjerg Havns årsmøde i Musikhuset den 20. marts. Udtalelsen trak forventningsfulde smil rundt om i salen. Ikke mindst fordi den blev grundigt underbygget med fakta.

Inden da havde formand for Esbjerg Havn Flemming N. Enevoldsen desuden fremlagt et regnskab for 2018, som han betegnede som ’tilfredsstillende’.

”Bestyrelsen gennemgik regnskabet i formiddag, og det blev godkendt af en tilfreds bestyrelse. Resultatet bekræfter, at Esbjerg Havn er en kernesund forretning. Det er et godt udgangspunkt for at sikre fortsat udvikling og fremgang på havnen,” sagde Flemming N. Enevoldsen.

Omsætningen for jubilæumsåret landede på 229,7 mio. kr., hvilket er stort set uændret i forhold til 2017, mens der var et mindre fald i indtjeningen til 71,2 mio. kr. Det skyldes særligt afskrivninger på de investeringer, som er foretaget i forbindelse med anlægningen af Østhavnen og de nye multiterminaler.


Flemming N. Enevoldsen bød gæsterne velkommen på årsmødet 2019.
 

Gode udsigter for havnens forretningsområder

RoRo-godsmængderne var i 2018 de højeste i fem år, og der blev udskibet 1.210 MW havvind, hvilket er det næsthøjeste niveau de seneste fem år. På begge områder forventer Esbjerg Havn vækst de kommende år.

”Opførelsen af Danmarkshistoriens største havvindpark ud for den jyske vestkyst og den store pipeline i resten af Europa og verden betyder, at udsigterne ser rigtigt fornuftige ud for vores vindforretning,” siger Flemming N. Enevoldsen og fortsatte:

”Kigger vi på RoRo og skibstrafik, er tendensen, at mere og mere gods flyttes fra vejnettet til søvejen. Det er en naturlig konsekvens af trængselskrisen på de europæiske veje. Og i kraft af vores størrelse, placering og den direkte forbindelse til jernbane og motorvej, er Esbjerg Havn en oplagt del af løsningen,” sagde formand Flemming N. Enevoldsen.

Han talte også om det ustabile oliemarked, men fremhævede genopbygningen af Tyra-feltet som et lyspunkt for olie- og gasindustrien i Esbjerg:

”Det 21 mia. kr. store projekt vil skabe tusindvis af arbejdspladser og mange opgaver for havnens virksomheder, og samtidig bliver dansk naturgasproduktion sikret de næste 25 år. Det er glædeligt.”

Investering i fremtiden

Siden år 2000 har Esbjerg Havn investeret godt 1,7 mia. kr. i udvidelser og modernisering af havnen, og det høje investeringsniveau fortsatte i 2018. Her har Esbjerg Havn investeret yderligere 66,9 mio. kr.

I slutningen af 2019 forventes den igangværende VVM-undersøgelse af en mulig havneudvidelse på op til 1 mio. m² at være afsluttet. Ifølge bestyrelsesformanden er timingen perfekt:

”Udviklingen inden for vind og RoRo vil andet lige øge efterspørgslen på arealer. Og vi skal være klar til at rykke hurtigt, så vi også i fremtiden har plads nok til at imødekomme vores kunders behov.”  


Der var interesse i salen, da regnskabet for 2018 blev pæsenteret. 
 

Ny direktør: Unik mængde af forretningsområder

Esbjerg Havns nytiltrådte direktør, Dennis Jul Pedersen, overtager ifølge Flemming N. Enevoldsen en virksomhed i god form. Og da den nye direktør gik på talerstolen var det da også med en positiv melding og en ydmyg tilgang til jobbet. Efter at have fulgt havnen på afstand gennem de seneste 12 år fra ledende stillinger i offshore-industrien, senest fra en stilling som CEO for NSG Wind, er Dennis Jul Pedersen imponeret.

”Kompleksiteten i opgaver og mængden af forretningsområder her i Esbjerg er unik,” sagde han og understregede, at de tre hovedforretningsområder giver en god synergi.

”Det er en styrke, som jeg ikke har set andre steder i verden,” sagde han.

Det fundament vil Dennis Jul Pedersen bygge videre på. Han nævnte erfaringerne fra Tyra-feltet, der kan bruges i andre dele af verden, og at der på havnen ligger ét af de 21 værfter, som EU har givet grønt lys til at udføre recycling af skibe.

”Samtidig udføres der så vidt forskellige opgaver som istandsættelse af skibsmotorer og reparation af borerigge. Andre eksempler på cirkulær økonomi er fiskeaffald til biogasanlæg og genbrug af sandet fra uddybningerne i indsejlingen. Og det er bare begyndelsen,” sagde Dennis Jul Pedersen.


Esbjerg Havns nye direktør Dennis Jul Pedersen hilser på sin forgænger, Ole Ingrisch, som også var med til årsmødet.
 

Den danske pendant til det norske olieeventyr

Næste taler var administrerende direktør fra Energinet Thomas Egebo. Hans hovedfokus var Nordsøens kæmpe potentiale.

”Der er muligheder for et kæmpe eksporteventyr,” fortalte han og sammenlignede med den udvikling, vores nordlige naboer har været igennem.

”Nordsøen kan blive udgangspunkt for en grøn pendant til det norske olieeventyr gennem havvind,” sagde han.

Det kræver dog, at en række udfordringer bliver løst først. En af dem er ’energi over grænser’, sagde Thomas Egebo og understregede, at det er nødvendigt med grænseløse samarbejder på tværs af lande, sektorer og energikæder.

”Ingen kan alene håndtere de muligheder og udfordringer, der ligger foran os. Hvis potentialet skal indfries, skal vi gå sammen og have et internationalt styrket samarbejde.”

En mulighed er at etablere et såkaldt ’Hub og spoke’ – en slags el-edderkoppenet i Nordsøen. Det vil give en markant besparelse på anlægsomkostningerne på godt 30 procent. Hidtil har der skullet bygges nye anlæg, der transporterer energien ind til land, hver gang der opføres en ny havvindmøllepark. Ved at gå ”Hub”-vejen og lave et el-edderkoppenet, kan vindparkerne kobles sammen og man kan nøjes med færre linjeføringer til fastlandet.

 Energinet arbejder målrettet sammen med partnere i blandt andet Holland og Tyskland på at etablere såkaldte energiøer i Nordsøen. Projektet kaldes North Sea Wind Power Hub. Her vil energien fra havvindmølleparker kunne samles og sendes videre til modtagere i en række europæiske lande.

”Vi står overfor ’anden halvleg’ af den grønne omstilling. For at lykkes skal vi have flere og andre midler i spil. Vi tror på, at vi fremover vil se energifabrikker, der sikrer, at energien antager forskellige former og sikrer, at energi fra Nordsøen kan blive til brændstof på vejene eller omdannes til gas.”

I dag findes der 11 GW havvind installeret i forskellige vindparker i Nordsøen, og en ny stor park på 800 MW er på vej i den danske del. Men der screenes for yderligere 10 GW alene i dansk farvand. Til sammenligning er det danske forbrug omkring cirka 6 GW.

”Det vurderes, at der i 2040 er mellem syv og 15 gange så meget energi fra havvind som i dag. Det kan dække helt op til 20 procent af det samlede elforbrug i EU. Så når jeg taler om et nyt, grønt eksport-eventyr, så bunder det i de perspektiver,” sagde Thomas Egebo.

Han mener, at projektet med energiøer er visionært og ambitiøst, men også realistisk.

”Det bygger på eksisterende teknologi, så det handler om at sætte byggeklodser sammen,” sagde han og understregede, at Nordsøens danske områder har særligt, unikt potentiale.

”Vi har i Danmark en geografisk position som energiens silkevej. Optimale vindforhold, lave havdybder, gode bundforhold og en god udskibningshavn tæt på,” sagde han og høstede smil og tilfredse klap på den sidste sætning.


"Danmark har en vigtig geografisk position som energiens silkevej," sagde administerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, fra talerstolen.
 

Mere potentiale i Nordsøen

Nordsøens muligheder var også i fokus hos sidste taler Douglas Haldane, som er Vice President Joint Ventures & New Business hos Total. Total er lige nu i gang med at genopbygge Tyra-feltet for 21 milliarder kroner men han understregede, at der er mange flere muligheder.
”Total er kommet til Esbjerg for at blive. Også efter 2040 vil der være brug for olie og gas. Vores forventning er, at vores produktionsmix om 20 år består af 60 procent gas og 20 procent bæredygtig energi,” sagde han.

Læs mere om genopbygningen af Tyra i denne artikel fra sidste News Brief.


Total er kommet til Esbjerg for at blive, slog Douglas Haldane, Vice President Joint Ventures & New Business hos Total, fast i sit indlæg.
 

Esbjerg klar til Brexit

Sidst med ikke mindst blev en anden og yderst aktuel problematik også berørt, nemlig Brexit. Formand Flemming N. Enevoldsen påpegede, at Brexit kan betyde, at mere gods blive fragtet med skibe i fremtiden, fx mellem Danmark og England.

”Der er en vis sandsynlighed for, at et No Deal-Brexit vil øge godsmængderne i Esbjerg. Ikke fordi der skal eksporteres mere gods til Storbritannien, men fordi havneterminalerne ved Den Engelske Kanal ganske enkelt sander helt til på grund af toldbøvl, sagde han og uddybede:

”Esbjerg er i den situation et oplagt alternativ, fordi vi har kapaciteten, arealerne og ramperne samt baglandsarealerne, der er forudsætningerne for en effektiv operation.”

Formanden takkede i den forbindelse for det glimrende samarbejde, som har fundet sted mellem virksomhederne på havnen, myndighederne i form af Skat og Fødevarestyrelsen og Esbjerg Havn.

”Vi har i fællesskab på meget kort tid fundet praktiske løsninger til at kunne klare en øget eksport af ikke mindst fødevarer til UK – hvis behovet opstår. Det håber vi naturligvis ikke, for både eksport og samhandel er på spil,” sagde Flemming N. Enevoldsen.

Tilbage til nyhedsoversigten